BROEN giver flere børn en aktiv fritid


En ny frivillig forening giver flere udsatte børn og unge mulighed for at dyrke deres interesse

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

”Alle undersøgelser viser, at børn og unge har rigtig stor gavn af at være en del af et positivt fællesskab og dyrke fysisk aktivitet. Det er godt for både vores fysisk og mentale sundhed at være en del af en sportsklub eller en forening og være aktive med andre om noget, vi godt kan lide. Desværre er det ikke alle børn og unge her i området, der har mulighed for at gå til det, de gerne vil. Men det kan BROEN nu hjælpe med,” fortæller Søren Lukassen, der er børne- og ungekoordinator i Greve Nord Projektet.
broen fodbold
BROEN kan gøre en forskel

BROEN Greve er en ny frivillig forening, der arbejder for, at flere af områdets børn og unge får mulighed for at komme til at dyrke en fritidsinteresse og blive en del af en forening.
Familier, der er meget hårdt spændt for rent økonomisk eller på anden måde er særligt udsatte, kan ansøge BROEN om støtte til, at børnene kan komme til at gå til en fritidsaktivitet.

”BROEN kan hjælpe med penge til fx kontingent eller køb af udstyr, og på den måde være med til at gøre en stor forskel for de børn og unge, der ellers ikke ville have haft mulighed for at være med. Nu kan de på trods af omstændighederne få de mange positive oplevelser, der er ved at have en aktiv fritid og være en del af en forening,” fortsætter Søren Lukassen.
broen mailing 1
Mindre firkantet = flere børn
BROEN Greve er en del af den nationale forening BROEN, der både lokalt og nationalt samarbejder med kommuner, foreninger og klubber i lokalområdet. Foreningens støttemulighederne til familierne er finansieret af diverse fonde, puljer og sponsorater. Som udgangspunkt kan alle familier, der på den ene eller anden måde er dårligt stillede, søge om hjælp. Når en familie ansøger hos BROEN, skal de godkendes af en 3. part, der siger god for, at der reelt er en udsat familie.

Der findes lignende fonde, som man også kan søge, men der er ofte flere regler for, hvem der kan søge midlerne. Fx at det skal være familier med enlige forsørgere eller flygtningefamilier, at børnene kun må have en vis alder m.m. Sådan er det ikke hos BROEN. Her skal familierne kunne bevise, at de ikke har ressourcerne selv til at dække børnenes fritidsaktivitet, men reglerne er mindre firkantede, og det betyder, at flere af områdets familier får mulighed for at søge tilskud gennem BROEN.
broen idrt 2
Det SKAL sættes i gang

En af de frivillige, der skal være med til at kickstarte BROEN i Greve og få flere børn og unge ud i foreningslivet er Mehmet Zeki Dogru, der er blevet formand for BROEN Greves bestyrelse.
”Det er et fantastisk godt projekt! Jeg havde sammen med flere andre længe gået og tænkt over, hvad man kunne gøre for at hjælpe de her børn og unge, men uden at vide, hvor vi skulle få pengene fra. Så da jeg hørte om BROEN, og den store forskel, det allerede har gjort for mange børn og unge i hele landet, var jeg ikke i tvivl om, at det ville jeg være en del af,” fortæller han.

logo”Det er en virkelig dygtig og engageret bestyrelse, vi har fået nedsat, og jeg er sikker på, at alle her kommer til at knokle og gøre en kæmpe forskel i området. Jeg er ikke med, fordi jeg er politisk aktiv, men fordi jeg tror så meget på konceptet, at jeg VIL have, at det skal sættes i gang, fordi det er så vigtigt. Vi har så mange børn og unge her i Greve, der kan få gavn af BROENS tilbud. Så når det er startet op og løbet i gang, så kan jeg trække mig igen og overlade det til de andre dygtige folk i bestyrelsen,” siger han.
BROEN Greve er drevet af frivillige kræfter, og sammen med Mehmet Zeki Dogru består bestyrelsen i BROEN Greve af næstformand Simon Hermansen fra Greve Kyokushin Karate, kasserer Marianne Lausten fra Blixenklubben i Hundige, Jan Andersen fra Hundige Boldklub, Nicoline Alletorp fra FrivilligCenter Greve og Søren Lukassen fra Greve Nord Projektet.

Hvordan søger man?
BROEN Greves økonomiske støtte er forbeholdt børn og unge fra udsatte eller ressourcesvage familier, der af den ene eller anden årsag ikke har mulighed for selv at betale for børnenes fritidsinteresser.
Hvis man ønsker at søge BROEN Greve om økonomisk hjælp, skal man gøre det via deres hjemmeside
Her kan man også læse mere om ansøgningsprocessen, godkendelse af den 3. part m.m.
broen fodbold 3Støt det gode arbejde?
Hvis man vil bidrage til BROEN Greves indsats for børn og unge i Greve Nord, kan man både som privatperson eller virksomhed/fond donere penge.
Man kan støtte via MobilePay til 22582 – skriv BROEN Greve i beskedfeltet eller kontakte BROEN Greve via hjemmesiden her

broen fisk 1

Unge i Greve Nord får prøvet kræfter med håndværkerfaget

7 unge i Greve Nord har de sidste mange måneder fået chancen for at prøve, hvad det vil sige at være håndværker. Drengene, der til dagligt går i skole, er ansat som lommepengejobbere i et værkstedsprojekt via Jobplaneten og Greve Nord Projektet, som de arbejder i, i deres fritid. Sammen med en erfaren håndværker fra den lokale samarbejdspartner Arne Pedersen Snedkerfirma, har de brugt en hel vinterferie på at istandsætte deres nye værksted.

Værkstedet

Læs mere om værkstedet og dets succes her:

laes mere 

Børnepasserkursus for Greve Nords unge

Hver uge er 6 unge mennesker mellem 13 og 16 år til et børnepasserkursus, hvor de bliver klædt på til deres arbejde i Legepatruljen eller i børnehaver. Her lærer de om hvordan man sætter lege i gang, rengører, hvilket ansvar de har og meget mere. Alt dette skal de lære over 6 kursusgange. 

 Læs her, hvilke tanker de har i forbindelse med kuset!

Børnepasser1

laes mere

Kom og leg med Legepatruljen!

Legepatruljen er i gang igen - og det er helt gratis!

I kender det, vi elsker det og det har været savnet. 
Med Solen, der er begyndt at kigge frem igen, er Legepatruljen igen begyndt at holde lege for Greve Nords børn. Så er dine børn mellem 6 og 13, så send dem en tur på bakken hver tirsdag kl. 17!

Flyer legepatruljen F20

laes mere

Open Air var en STOR succes

g

500 børn, unge og voksne satte sig godt til rette på græsset ved Hundige Boldklub, og alle øjne var rettet mod den 72 kvadratmeter store skærm.

laes mere